Spring til indhold

Kender du stierne i Tølløse og omegn?

I dag er enkelte stier i brug - man kan og må gå på dem - men de skal naturligvis bruges og vedligeholdes. Kender du dem?: ”Hovstien”, som går fra Kvarmløsevej til Åstrups Ledvogterhus og ”Kærlighedsstien”, som går fra Pilevej til Kvarmløsevej (den går bagom ved Tølløse Privatskole og Efterskole, TPOE). Som man siger: ”kært barn har mange navne” og mange af stierne er opkaldt efter, hvilken brug de havde.

Naturligvis er der også stierne i Åstrup Skov og i Tølløse Slots Skov, som stadig eksisterer, men benyttelsen af dem er bestemt af de enkelte godsers styrelser.

Der er ingen samlet oversigt over, hvilke stier der er og har været. Et matrikelkort “fra mange år tilbage” kan udpege dem for os - og det er forbavsende “så mange” der har eksisteret.

Stier blev tidligere brugt til at hurtigere at komme i skole, i kirke, på arbejde. I dag bruger vi stier til at - slappe af på - nyde naturen - løbe - og naturligvis at komme væk fra dagens “pligter” og larm.

Vi er nogle få personer som godt kunne tænke os, at få gendannet flere stier….. Jo, flere vi er, jo mere effektivt kan vi arbejde med opgaven.

 

Har du lyst til at være med i en gruppe - så meld dig til nedenstående mailadresse.:

 

tranebente@gmail.com

 

 



Feedback

Sidst opdateret

08.11.2018

Ansvarlig redaktør

Claus Andersen